onsdag den 22. september 2021

Nyt Legetøj… Colorize Santa Die

Leg med Colorize

fra Sizzix/Tim Holtz, nr. 665573/Santa

Lad os kigge lidt nærmere på en af mine nye skæreforme… 

Jeg er nemlig meget begejstret for den…
Den er nyttig… og dejligt gennemtænkt… 
Lad os sammen kigge på den… 

Der gik lidt inden jeg havde tid,
til at “lege” med dette nye legetøj… pga. arbejde…
Kender du det? At jobbet tager en masse af fritiden?… 
Men pyt… Jeg har et job jeg kan lide… 
men i allerhøjeste grad også en fritidsinteresse jeg er glad for…
nemli leg med papir og farver… m.m.
 
 
Her ser du 4 forskellige eksempler på min nye skæreform.

Der er en ganske lille forskel på de 4… 
Jeg har “leget” lidt med de farver karton jeg har liggende…
Den som ligger forrest på billedet er den som jeg er mest tilfreds med… men ingen af dem er forkerte som sådan…. 
Men det vil være den midterste, 
som det handler om her neden under…

Lad os kigge lidt på hvilke steps jeg har været igennem… 

Måske dette kan gøre det nemmere for dig? 
Hvis du har lyst til at lave denne,
eller andre fra Colorize familien fra Tim Holtz/Sizzix.
 

Det første jeg gør er at kigge godt på billedet…
samt de skæreforme som ligger i pakken…
Jeg deler dem op i bunker… 
Rød, grøn, Brun, Hud, hvid, sort, guld.


På bagsiden af hver skæreform 
er der indgraveret designerens farveforslag… 
De første jeg laver, bruger jeg disse…
Det giver altid et godt indblik i hvad det er for nogle “brikker” 
vi har at “lege” med… jeg ser dette lidt som et puslespil… 

Vær opmærksom på at det ikke er alle Colorize, 
som har disse informationer bag på ang. farver endnu…


Når jeg har delt dem op i bunker, så ligger jeg dem i lynlåsposer.
Dette hjælper mig når jeg bruger skæreformene næste gang…
På den måde danner jeg mig nemt et overblik…
over hvilken farvefamilie de hører til…

 

Her har jeg skåret alle delene til julemanden.
og lagt dem op så du kan se indholdet… ;-)
Der er ca. 50 dele… ;-)

Da jeg brugte de farver karton, jeg havde liggende…
Så manglende jeg en tredje og mørkere rød… 
derfor har jeg malet på grundformen til Julemanden…
Samt de grå dele til bælte og skygge på skoene…
Jeg syntes den grå farve karton jeg havde liggende, var for lys,
derfor farvede jeg den mørkere.

Jeg har starter med at samle Juletræet, og sætter derefter sneen på.
(det vil du også kunne bruge for sig selv, hvis du ønsker det)  
Her efter samler jeg den brune sæk…
Maler den grå skygge på skoene samt bælte… 

Første lag sættes på julemanden.
Det ser således ud…


Næste lag sættes på trøje, buks, ansigt og handske…


Nu er det tid til at kigge på skæg (se billedet neden under)
Et lag mere på bæltet, samt en del af sækken over på skulderen.


Når jeg limer skægget så limer jeg ikke dette ved hånden.
Jeg limer først dette fast når jeg sætter træet fast..
Det er pga. jeg på den måde nemt kan styre juletræet/stammen.


Sidste lag sættes på øjne, næse, skæg knapper og bæltespænde…
Her efter klargører jeg juletræet…
Øjnene er der en skæreform til, jeg har dog kun brugt den,
På den ene julemand, de andre har jeg malet med en sort gel pen.


Her ser du juletræet…
Jeg har ikke limet den brune (stammen) del fast.
Men viser dig dette billede, for at vise dig, at det lysegrønne ikke er limet ved stammen…
Stammen er med på billedet for at vise dig hvordan den bliver sat fast.

 

Jeg sætter den grønne del af juletræet fast først.
Derefter kan jeg nemt sætte stammen fast.
Det sidste jeg gør, er at sætte den sidste del af handsken fast.
Her ser du det færdige resultat ;-) 
Jeg syntes han har et fantastisk udtryk… 
Og tænker at han skal på nogle af mine julekort…


Her på billedet, har jeg lagt nogle stykker oven på hinanden…
Jeg justerer lidt på juletræets placering, 
alt efter om jeg vil bruge det på et slimline kort eller andet format…


Da jeg først var gået i gang med denne skæreform,
Så kunne jeg næsten ikke stoppe igen…
Så jeg kom til at lave 10 stykker af dem… ups…
Nu skal de så laves til kort… 
Men dette må du hører om i et nyt afsnit på min blog…


MANGE TAK, Fordi du kigger med her hos mig...
Det glæder mig mere end du aner!...
Måske det kan give lidt inspiration?...
Du må have en skøn dag.

INFO:
For en god ordens skyld vil jeg informere dig om at indholdet IKKE er sponsoreret. 
Det jeg viser i Dette indlæg er:
- Ikke sponsoreret af nogle.
- Jeg har materialerne i dette indlæg, fordi jeg har købt dem.
- Jeg deler dette fordi jeg holder af at bruge mine materialer.
- Det jeg deler i dette indlæg er min personlige holdninger  
samt oplevelser med produkterne.
Jeg deler dette for at inspirere andre,
som holder af at bruge disse eller tilsvarende produkter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sødeste dig

Et kort som kan bruges i filere anledninger. Til en af dine forældre, kæresten, fødselsdag, kollega osv osv osv… Det er kun fantasien som sæ...